BørneIntra v2.19.1

LM's Børnehus

 

LM’s Børnehus er en selvejende daginstitution opført i 1978 af Luthersk Mission i Græsted. Institutionen er renoveret i 2000.

LM’s Børnehus er tilsluttet Menighedernes Daginstitutioner, der er en landsdækkende forening for 200 selvejende menighedsdaginstitutioner under protektion af Prinsesse Alexandra.

Som selvejende institution har vi både en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Derudover har vi et aktivitetsudvalg med 2 forældre og 1 medarbejder fra hver stue.

Børnehuset har plads til 60 børn og er opdelt i 3 stuer: Spiren (vuggestue), Birkestue og Lærkestue. Vi har en god og spændende legeplads med mange udfoldelsesmuligheder både til krop og fantasi.

Institutionen er beliggende i den østlige del af Græsted By tæt ved Lægehuset, Skovsminde og offentlige tog- og busforbindelser ved Græsted Syd Station, hvilket gør det let for børnehaven at tage til både skov og strand.