Et godt børnemiljø

 

I Gilbjerg børnehuse vægter vi et godt børnemiljø.

Med dette mener vi et miljø, som børn og voksne finder inspirerende og hvor der er grobund for trivsel, læring og udvikling.

I vores forskellige huse og alt efter hvilken børnegruppe vi har, bruger vi forskellige metoder; Vi kan fx. nævne samlinger, evaluering vha. smileyer og trivselsdage, som nogle af de pædagogiske værktøjer vi ofte bruger.

 

Pædagogik er i dobbelt forstand et fremmedord. De sproglige rødder er græske. Ordet er afledt af det oldgræske paidagogos, som kan oversættes med barneledsager (kilde: Fremmedordbogen)

Set i lyset af, at der ikke bare er tale om opbevaring når et barn går i daginstitution men, at der ren faktisk er tale om, at barnet er på arbejde, kan vores rolle som pædagoger og medhjælpere forstås på den måde at vi er med til at ledsage og vejlede i dets udvikling. Dette skal ske i samarbejde med forældre og således, at barnet fungerer inden for de rammer og normer vi har i samfundet og at barnet får de bedst mulige redskaber til et videre forløb i livet i en positiv retning.

Vi skal i vores arbejde med børn forholde os til de overordnede mål som er sat indenfor dette område. Dette er:

● FN´s Børnekonvention

● Gribskov Kommunes målsætning

● Gilbjerg Børnehuse´s værdigrundlag

● Læreplaner

I denne forbindelse er det vigtigt at tale om et godt børnemiljø som er grobund for indlæring og udvikling. Her lægger vi bl.a. vægt på retten til: at lege, at blive set, hørt og forstået, at have venner, læring, oplevelser, nærvær, at være tryg og muligheder for at vælge (ud fra barnets alder). Vores børnemiljø består af nogle ydre rammer som vi voksne har fastsat for børnene men har så til opgave at medinddrage dem i evalueringerne på at færdes i disse rammer.

Ude miljø

 

Legepladsregler: Vi har i alle tre huse vedtaget nogle fælles regler som gør sig gældende i eget hus for det at færdes på legepladsen. Disse regler tager hensyn til det fysiske miljø: der må ikke være for mange regler som begrænser børnenes udfoldelse medmindre vi taler om uansvarlighed og fare for sikkerheden. Det æstetiske miljø: vi skal passe på materialer og beplantning således at legepladsen forbliver et rart sted at færdes. Det psykiske miljø: der skal være plads til udfoldelse og fordybelse for både store og små således at legepladsen er et trygt sted at dele sine oplevelser med vennerne for alle. Disse regler vil løbende blive evalueret således at vi varetager interesserne for den børnegruppe som er i huset på det pågældende tidspunkt.

 

Sikkerhed på legepladsen: I alle husene får vi lavet årlige legepladsrapporter og vi laver daglige visuelle inspektioner får at sikre, at legepladserne er i så god sikkerhedsmæssig forstand som muligt. Lige så snart vi får kendskab til, at et legeredskab er gået i stykker eller trænger til vedligeholdelse, handler vi på det. Det betyder, at der til tider godt kan være ombygninger på legepladsen. I det tilfælde vil området, der bliver bygget om eller repareret på, altid være spærret hensigtsmæssig af. Personalet deltager i den daglige vedligeholdelse og derfor vil du til tider se dem med en kost, skovl e.l. Børnene bliver selvfølgelig inddraget i det omfang de har lyst til, at deltage.


Ugentlige turdage: Vi har på de fleste stuer i husene en ugentlig turdag (ikke på en bestemt ugedag) således at alle børn har mulighed for at komme ud og gøre sig nogle erfaringer udenfor ”hjemmets fire vægge”. Her vil vi også medinddrage børnene og se på behov og ønsker.


Naturen som læringsmiljø: Gribskov kommune har masser af naturskønne omgivelser. Dette vil vi gøre brug af til at skabe nogle udendørs rammer for læring, oplevelser og erfaringer. I Småbørnehuset har vi to ladcykler som er med til at vi kan komme på ture som er lidt længere end benene rækker. Desuden har vi to biler til børnehavebørnene som hver må køre med 5 børn og 1-2 voksne. (se kørselsregulæret). Vi har desuden adgang til en spejderhytte ved Mårum skov hvor vi har mulighed for at fordybe os i naturens verden.


Trafiksikkerhed/trafiklære: Rådet for større færdselssikkerhed laver ofte kampagner og udtaler desuden at alle børn har ret til at færdes sikkert i trafikken og lære om trafikregler. Dette giver os et medansvar som voksne i børnenes dagligdag. Det forpligter os herved til at sætte fokus på trafik og sikkerhed når vi er på ture og i denne forbindelse er der udarbejdet en Trafikpolitik.

 

Inde miljø

 

Hygiejne: Vi fastlagt fælles regler i husene for bleskift og afspritning således at alle voksne der har med børnene at gøre er indforstået med de regler for derved at kunne mindske smitterisiko og sygdomme. Ligeledes sikres et rart/rent miljø for børnene så det ikke kommer til at være en ubehagelig oplevelse at få skiftet ble eller at skulle bruge et ulækkert toilet. Børnene hjælper til med at huske at trække ud og sørge for at gøre opmærksom på når der mangler servietter, sæbe eller toiletpapir. Vi har aflukkede toiletter med døre til både store og små og vi har flydende sæbe og engangsservietter. Vi har ligeledes fokus på de hygiejnemæssige forhold når vi hoster, nyser og pudser næse og dette gælder både voksne og børn.

 

Indeklima: Vi har et ansvar på alle stuer for at sørge for daglig udluftning, vedligeholdelse af inventar og materialer og at nedsætte støjen indenfor. Dette afhjælpes bl.a. med lydisoleret lofter og at huske hinanden på, at vi bruger ”forskellige stemmer” alt afhængig af om vi er ude eller inde. Børnene skal informeres om hvordan vi bruger vores forskellige materiale, hvad gør vi med pensler, maling, papir, lim etc. Vi har desuden fået ny og bedre belysning i de rum hvor der var hårdt brug for det.

 

Sikkerhed: En del af personalet har været på førstehjælpskursus og alle er bekendt med anvisningerne for evakuering ved brand. Vi har ligeledes drøftet med børnene om hvad vi skal gøre hvis der opstår brand eller en anden form for ulykke. Vi skal der ud over have et nyt valg af sikkerhedsrepræsentanter.

 

Stimulerende rammer: Vi har alle et medansvar for at skabe de mest optimale indendørs rammer for børnene. Dette gør vi ved at observere/ interviewe børnene i deres færden rundt i huset. Hvor leger de mest? Hvilket legetøj optager dem mest? Mangler vi noget? Er alle børnene tilgodeset? Skal vi omrokere? Er der plads til tummel? Er der plads til fordybelse? Vi ønsker at det indkøbte materiale skal være af en god kvalitet og vi vil sammen med børnene tage et ansvar for at passe godt på tingene således at det føles rart at være i husene.

Anerkendende miljø

 

Venskaber: En vigtig del af det at gå i daginstitution er legen med sine venner. Derfor har vi fokus på venskaber og legerelationer. Har alle en eller flere gode venner? Hvordan er man en god ven? Hvad kan gøre én ked af det? Hvordan trøster vi vores venner? Som en hjælp bruger vi bl.a. relationsskemaer hvor vi ser på sammensætningen af venner og følger eventuelle ændringer. Er nogle mere populære end andre og hvorfor? Hvad kan vi gøre for at ændre på ikke hensigtsmæssige relationer mellem børnene? Leger piger og drenge sammen? Hvornår skal vi tilgodese venskaberne og hvornår skal vi give barnet mulighed for at skabe nye relationer?

 

Kommunikation: Vi har et ønske om at have samme udgangspunkt i forhold til det at være anerkendende. Dette er en teori i sig selv og kræver derfor at vi indhenter den fornødne viden omkring dette emne. Vi har alle læst litteratur skrevet af Berit Bae som er lidt af en guru inden for dette felt. Vi har desuden alle været på samme kursus angående anerkendende kommunikation. Vi har fokus på barn-voksen relationen som er særdeles vigtig for et børnemiljø da børns egenopfattelse er meget afhængig af de voksnes reaktioner og ageren. Vi vil ligeledes gøre brug af interviews og relationsskemaer for at sikre os at alle børn har en tilknytning til en eller flere voksne og at de føler sig ordentlig behandlet.

 

Valgmuligheder: Børn har ret til demokrati og medbestemmelse og udvikler bl.a. et positivt selvværd ved at føle at de bliver hørt og at deres mening tæller i en større sammenhæng. Vi vil sørge for at give valgmuligheder i hverdagen og det kan være helt ned i de ”små” hverdagsting som f.eks.: hvor skal vi tage på tur? Hvilken historie skal vi høre? Hvad skal vi lave af julegaver? Hvad skal vi spise på vores maddag? Hvilken sang skal vi synge til samling? Hvad skal vi lave af aktiviteter i Gilleleje Hallen? Etc. Vi vil også være opmærksomme på hvad vi siger ja og nej til i hverdagen og reflektere over om det var nødvendigt at sige nej, således at børnene føler sig som en aktiv medspiller i deres egen hverdag. Vi er samtidig opmærksomme på, at børnene ikke skal have for mange valg, nogle ting kan man være med til at bestemme og andre ting er forudbestemt af nogle andre

 

Gilbjerg Børnehuse skal være et rart sted at være både for store og små og her er nogle af de evaluerings-metoder som kan anvendes: observation, iagttagelser, foto, interviews, tip en 5ér, smilyér, børnemøder og relationsskemaer.