Skovkantens og Dagplejens lærerplan for 2015 -16


Pædagogisk læreplan


Vi har i Skovkanten og dagplejen arbejdet med alle temaer hen over året. Vi har som samlet personalegruppe lavet et fælles værdigrundlag for alle 6 temaer. Værdigrundlaget ligger til grund for de mål som vi sætter i lærerplanen.

Vores læreplaner er lavet udfra metoden om SMARTE mål.


S - specifik

M - målbar

A - accepteret

R - realistisk og relevant

T - tidsbegrænset

E - engagerende


Igennem det næste år vil vi arbejde med de 6 forskellige temaer, så der på alle temaer kommer SMARTE mål. Derfor vil vi arbejde med dette dokument løbende.


Planen omfatter


Planene omfatter to aldersgrupper:

0 til 3 årige

3 til 6 årige


I vuggestuen og dagplejen kigger vi på hvad skal det 3 årige barn kunne når det skal i børnehave. I børnehaven vil der være temaer hvor vi kigger mere decideret på hvad de skal kunne inden de starter på Svalestuen (stuen før skolen) og hvad de skal kunne når det går ud af børnehaven.

Det er vigtigt for hele Skovkanten at vi alle er med til at udvikle barnet og at det er med fælles hjælp gennem årene (som børnene er hos os), at de bliver klar til børnehaven og klar til skolen.


Eventuelle særlige forhold




Evaluering





Skovkantens værdigrundlag


Menneskesyn.

- Alle mennesker er lige meget værd.

- Alle skal respekteres for hvem de er, ligegyldigt hvilken livsform de har.

- Mennesket er unikt og helt sin egen og værdifuld.

- Mennesket er født med drifter som skal fremelskes, forstås og støttes.

- Mennesket er et socialt væsen.

Barnet er nysgerrig og har intentioner med sine handlinger.

- Barnet er selvregulerende.

- Vi skal have respekt for barnets forskellige følelser.


Hvordan kan vores menneskesyn ses i vores praksis i dagligdagen ?


Vi gør vores bedste for at møde børn, forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere på en professionel, empatisk, respektfuld og på en anerkendende måde.

Den voksne skal uddelegere ansvaret til børnene i det tempo, som barnet er klar til. Det vil sige at barnet har et medansvar for egen udvikling. Det er altid de professionelle der har hovedansvaret.

Vi skal skabe fysiske og psykiske rammer så barnet stimuleres i dets udvikling.

Vi ser barnet for det, det er og ikke for det, det gør (selværd).


Barnet udvikler sig når det er klar til det. Barnet skal stimuleres til udvikling. Vi former dem ind i de rammer, som passer til vores normer. Men kommer i dilemma ind i mellem da kasserne er hensigtsmæssige ifht en gruppe og ikke så meget hensyn til det enkelte individ.


Vi skal gøre vores bedte for at se hele mennesket.

Vi vil behandle andre som vi selv vil behandles.



Systematisk observation i Skovkanten:


På stuemøderne evaluere vi lærerplanen. Vi gør det ud fra en metode som vi kalder trafiklys. rød, gul og grøn.

under hvert emne og under hvert mål sætter vi trafiklys op sådan at vi kan måle på om det enkelte barn har udviklet sig ifht til de mål som vi har sat op. Hvis barnet har nået målet farver vi grøn, hvis barnet har nået det næsten farver vi gul og hvis barnet ikke har nået farver vi rød. Ud fra hver stue for vi så et større overblik over hvor meget de enkelte børnegrupper har nået. denne metode er meget systematisk. Og ud fra hvert enkeltr bar fpor vi en fornemmelse af hvad der i samarbejde med forældrene skal arbejdes videre med.


Overleveringsskemaet fra de enkelte enheder bliver en del af observationen.



De 6 temaer:


Alsidig personlig udvikling


Mål for børnenes læring

At styrke barnets positive egenopfattelse


De 0 til 3 årige:

  • Børnene kender sin egen garderobeplads

  • At børnene viser initiativ til at tage tøj af og på



De 3 til 6 årige:

  • At barnet kan vinke selv uden en voksen

  • At børnene er selvhjulpne ved toiletbesøg

  • At børnene er selvhjulpne til at tage tøj af og på.



Aktiviteter og metoder der kan anvendes frem mod målet

De 0 til 3 årige:

Børnene kender sin egen garderobeplads

Aktiviteter

Leg: genkende det sagte, finde det konkrete vi beder dem om.

Kims leg ( gemme tig under klæde, og huske det bagefter)

Lege med farver

Læse bøger om tøj.

Vendespil


Tegn vi kigger efter.

Forståelse af beskeder.

Genkendelse af deres egne ting


Tegn på læring i andre sammenhænge:

Genkende andres børns ting ex. madkasser.

Genkende farver

At de kommentere når vi voksne eller børn "kommer til" at sidde på deres plads.


At børnene viser initiativ til at tage tøj af og på

Aktiviteter

Bøger

Rytmik; kropssange

Udklædning


Tegn vi kigger efter

Når de prøver på det

Når de beder om hjælp

Når de mestre det


Tegn på læring i andre sammenhænge

Når de tager tøj af uopfordret i upassende situationer.

Når de tager andres andres tøj/sko på også de voksnes.


De 3 til 6 årige:

At vinke selv uden en voksen.

Aktiviteter.

Synge "vinke" sange, "tommelfingersange"

Pædagogstyret bevægelse for alle. Bevidstheden om at får brugt de fleste muskler.

Snak om det i mindre grupper eller med det enkelte barn.: her kan vi tale om at sige farvel, og vinke til mor og far.

At vinke med en voksen

At vinke med en ven


Tegn vi kigger efter.

At de gør det.

At de beder om hjælp til at vinke hos en ven eller hos de voksne.


Tegn på læring i andre sammenhænge:

At de kan sige godmorgen og farvel når de kommer og går. (følelserne omkring det at komme ind i børnehaven og at forlade børnehaven om eftermiddagen)


At børnene er selvhjulpne ved toiletbesøg og til at tage tøj af og på.

Aktiviteter.

Synge sange omkring kroppen (Hajsang, knoglesang m.m)

Pædagogstyret bevægelse hvor vi laver forskellige ting som er udfordrende for kroppen. (hoppe, danse, labyrint lege m.m.)

Snakke om kroppen til samling, snakke om hvordan man er selvhjulpen.

Lad børnene bruge udklædningstøj

Læse bøger sammen om det at tage tøj på

Bruge årstidstavlen

Tegne sin krop på kæmpe papirer, i sand eller med kridt på legepladsen.


Tegn vi kigger efter.

At de efter eget initiativ begynder at tage tøj på, også efter årstiden.

At de klarer sig ved toiletbesøg

At de tager tøj af og på når de skal sove.


Tegn på læring i andre sammenhænge:

At de hjælper hinanden

At de bytter tøj (til stor frustration hos de voksne :-) )




Hvordan evaluere arbejdet med temaet (metode)

De 0 til 3 årige:

Børnene kender sin egen garderobeplads

100% skal kunne dette når vi sender dem i børnehaven

Systematisk observation.


At børnene viser initiativ til at tage tøj af og på

100% skal vise initiativ.

Systematisk observation


De 3 til 6 årige:

At vinke selv uden en voksen:

100 % skal kunne dette når de går ud af Skovkanten.

Systematisk observation.


At børnene er selvhjulpne ved toiletbesøg og til at tage tøj af og på.

98% skal kunne dette når de går ud af Skovkanten

Systematisk observation





Social kompetencer


Mål for børnenes læring

Respekt for hinanden


De 0 til 3 årige:

  • Lære at forstå ordet stop

  • Lære at lytte til hinanden efter tur



De 3 til 6 årige:

  • At lytte til hinanden uden at afbryde

  • At alle børn skal have minimum en ven (følelsen af at have en ven)


Aktiviteter og metoder der kan anvendes frem mod målet

De 0 til 3 årige:

Lære at forstå ordet stop.


Aktiviteter.

- at bruge ordet STOP når vi er på tur

- bruge ordet i konflikt situationer

- lege STOP dans

- rasleæg sang når vi har rytmik (ordet STOP bruges i sangen)


Tegn vi kigger efter.

At de reagere og agere på ordet STOP

At de selv bruger tegnet STOP ( Babytegn)


Tegn på læring i andre sammenhænge:

At de bruger ordet og tegnet i deres frie leg med de andre børn.

At de bruger det i konfliktsituationer i hverdagen ( det kan ex. være i garderoben eller på toilettet)


Babytegn er en integreret metode som vi arbejder med i vuggestuen.



Lære at lytte til hinanden efter tur.


Aktiviteter.

- sanglege

- ved spisningen (børnene skal skiftes til at sige "værsgo" hver dag)

- navne lege

- genfortælling af oplevelser

- eventyrfortælling (hvor børnene selv er med )


Tegn vi kigger efter.

At de kan vente på tur

at de kan sidde ved siden af hinanden i garderoben

At de kan vente med at spise til der er sagt "værsgo"


Tegn på læring i andre sammenhænge:

At de kan lytte når vi fortæller på eks ture ude i skoven

At de kan være stille når de vågner fra middagsluren ( de skal ikke vække de andre)

At de kan skiftevis kommentere og lytte når vi læser bog.


(god ide at være i mindre grupper, gruppedeling)



De 3 til 6 årige:

At lytte til hinanden uden at afbryde


Aktiviteter.

- samling (historieoplæsning, genfortælling af oplevelser, at få lov til at vælge sange, at være med til at synge, snak om årstiden og snak om familie relationer)

- spille spil i en lille gruppe med en voksen

- rytmik ( dyrelege, sanglege som eks "Tornerose", "To mand frem for en enke" og "Lille hund, der er nogen...")

- ture (Fortælling om naturen og de ting som vi møder på vejen.


(god ide at være i mindre grupper, gruppedeling)



Tegn vi kigger efter.

Fordybelse

Ro

At børnene er stille og lytter til hinanden.


Tegn på læring i andre sammenhænge.

Fri leg

Rollelege

I spil uden voksenstyring.



At alle børn skal have minimum en ven (følelsen af at have en ven)


Aktiviteter.

- regel hos Svalerne: man går ikke på legepladsen uden at have en ven med.

- ture (at holde i hånden)

- Sanglege ("Flyv lille påfugl", "Bro bro brille", "Byen sover", "alle mine kyllinger"," Hvad er klokken hr. Løve".

- spille spil

- Børnemassage

- de voksne sætter lege i gang efter behov ( de voksne hjælper børn ind i legene hvis der er brug for det. Eller sætter lege i gang for de børn der har brug for det)

- vi voksne skal skabe plads til de børn der af en speciel årsag altid holder en voksen i hånden, så de også kommer til at holde en ven i hånden.


Tegn vi kigger efter.

At de byder ind til hinanden.

At de gider holde forskellige i hånden

At de er aktive i sanglegene

At de vil have nærkontakt med de andre børn.


Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de søger mindre hjælp hos de voksne

At de har legekammerater med hjem.

At de kommer med legekammerater hjem.

At vi i den frie leg ude og inde, ser forskellige relationer blandt børnene.

At børnene leger mindre alene.



Fredage har vi Bamsemøde. Bamsemødet er inspireret af "Fri for mobberi" lavet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnet


Hvordan evaluere arbejdet med temaet (metode)

De 0 til 3 årige:

Lære at lytte til hinanden efter tur.

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

75 % af børnene skal kunne det inden de kommer i børnehave


Lære at forstå ordet stop.

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

95% af børnene skal kunne det inden de kommer i børnehave


De 3 til 6 årige:

At lytte til hinanden uden at afbryde

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

80% af børnene skal kunne det inden de kommer i skole


At alle børn skal have minimum en ven (følelsen af at have en ven)

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

Vi spørger børnene.

97% af børnene skal have minimum en ven når de går videre i skole.





Sproglig udvikling


Mål for børnenes læring

Børn skal lære at benytte det verbale sprog.

Skovkantens og dagplejens lærerplan omkring sproglig udvikling er i overensstemmelse med Gribskovs kommunes mål for sprog og læsestrategi. Se den på Gribskovs hjemmeside.


De 0 til 3 årige:

  • Børnene skal lære at udtrykke sine behov verbalt i en gruppe/samling

  • Børn skal lære at bruge det verbale sprog i stedet for at være fysisk



De 3 til 6 årige:

  • Børnene skal lære at kunne udtrykke sine følelser og behov i en gruppe/samling

  • Børn skal lære at bruge det verbale sprog nuanceret (invitere ind i lege, afvise på en god måde)



Aktiviteter og metoder der kan anvendes frem mod målet

De 0 til 3 årige:

Børnene skal lære at udtrykke sine behov verbalt i en gruppe/samling


Aktiviteter.

- samling.( børnene skiftes til at sige "værsgo", samtaler om oplevelser, rim og remser, historie oplæsning, eventyr huse)

- forskellige spil (billedlotteri, memory)

- fri leg

- sprogvurderinger

- rytmik

- dialogisk læsning


Babytegn er en integreret metode som vi arbejder med i vuggestuen. Babytegn understøtter det verbale sprog.

Vi har 10 tegn ( sove, mad, drikke, stop, sut, færdig og ble, se, lege og kom)

( det kan være der kommer flere tegn )


Tegn vi kigger efter.

At børnene udvikler sit verbale sprog .

At der kommer ord/tegn på ønsker og behov ( vil du hjælpe mig med at åbne ostehapsen)


Tegn på læring i andre sammenhænge

At børnene begynder at skifte fra parallel leg til rollelege




Børn skal lære at bruge det verbale sprog nuanceret


Aktiviteter.

- babytegn

- tydelige voksne i konflikt situationer ( "jeg vil ikke have du slår", "se på... han bliver ked af det"


Tegn vi kigger efter.

at børnene bruger tegnene

at det verbale sprog når det kommer overskygger tegnene. (at børnene holder op med at bruge tegnene igen)


Tegn på læring i andre sammenhænge.

at de bruger sproget og stop tegnet når de har konflikter i løbet af dagen.



De 3 til 6 årige:

Børnene skal lære at kunne udtrykke sine følelser og behov i en gruppe/samling

Aktiviteter:

- sanglege

- historieoplæsning i en gruppe

- rytmik

- børnemassage

- samtaler ved samling om hvad man har oplevet

- spil i mindre grupper

- dialogisk læsning


Tegn vi kigger efter:

At børnene sætter ord på behov og handlinger. (Ex vil du række mig glasset?" eller " jeg vil ikke have at du driller mig".)

At børnene tør fortælle hvad de har oplevet, når vi holder samling.

At børnene sætter ord på hvad de har lyst til at lave efter frokosten.

At børnene sætter ord på nydelse og ubehag.

At de bruger sproget til at invitere andre ind i legene


Tegn på læring i andre sammenhænge.

At børnene beder de andre børn om hjælp ( til at åbne ostehapsen eller til at tage tøj på i garderoben)



Børn skal lære at bruge det verbale sprog nuanceret

Aktiviteter

Børnemassage

Spil om følelser

Til samling: tale om det ikke at slå

Italesætte handlinger hvor børnene slår

Bruge sproget (rim og remser, synge sange, højtlæsning)

Dialogisk læsning


Tegn vi kigger efter

At de beder om hjælp ved uenigheder

At der bliver færre uoverensstemmelser

De mindste bruger STOP tegnet

At de for brugt sproget til at invitere andre ind i legene og bruger sproget til at give en god "afvisning"

At de kan sætte ord på følelser

Deltager aktivt i dialogisk læsning



Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de bruger sproget til at invitere sig selv ind i legene

At de bruger sproget til at invitere andre ind i legene

At de selv klarer uoverensstemmelserne

At de begynder at udsætte eget behov ex. vente på legetøj hvis en anden leger med det.





Hvordan evaluere arbejdet med temaet (metode)

De 0 til 3 årige:

Børnene skal lære at udtrykke sine behov verbalt i en gruppe/samling

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

Sprogvurderinger.

75% skal kunne dette inden de går i børnehave.



Børn skal lære at bruge det verbale sprog i stedet for at være fysisk

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

Sprogvurderinger

75% skal kunne dette inden de går i børnehave



De 3 til 6 årige:

Børnene skal lære at kunne udtrykke sine følelser og behov i en gruppe/samling

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

Sprogvurderingerne (de 3 og 5 årige) bliver brugt som et udgangspunkt.

90% skal kunne dette inden de går i skole



Børn skal lære at bruge det verbale sprog nuanceret

Vi evaluere ved systematiske iagttagelser.

Sprogvurderingerne (de 3 og 5 årige) bliver brugt som et udgangspunkt.

75 % skal kunne dette når de skal i skole.






Krop og bevægelse



Mål for børnenes læring

Vi arbejder ud fra de principper at alle børn skal tilbydes daglig pædagogstyret bevægelse.

Vi vil styrke barnets glæde for bevægelse og give barnet kendskab til egen krop.

I Skovkanten og i dagplejen har vi en bevægelsespolitik som understøtter læreplanstemaet krop og bevægelse. Se link Notes Link


De 0 til 3 årige

  • Børnene kender til mindst 15 kropsdele

  • Børnene skal være fysisk aktive hver dag


De 3 til 6 årige

  • Børnene kender til ca 35 kropsdele

  • Børnene skal være fysisk aktive hver dag




Aktiviteter og metoder der kan anvendes frem mod målet

De 0 til 3 årige

Børnene kender til mindst 15 kropsdele

Aktiviteter

Rytmik og sange og sanglege om kroppen

bøger

høre musik

danse

Gå ture, holde i hånden

Lege "futtoget"

De voksne skal benævne kropsdele ved skiftningen og ved hjælpen til af og påklædning.


Tegn vi kigger efter

At de kan pege på kropsdele

At de kan benævne kropsdele

At barnet tager initiativ (hjælper til) ved af og påklædning


Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de kan tage tøj af og på selv

At de kan benævne den kropsdel de har slået

At de kan fortælle at de skal have en ny ble.


Børnene skal være fysisk aktive hver dag

Aktiviteter

Rytmik

sanglege

danse til musik

ture i skoven og på boldbanen

at være på legepladsen (gynge, cykle, løbe, køre scooter)

selv kravle op og ned af stole, på pusleborde

tage tøj af og på

leg på madrassen og på "bøffen" (en ny mini trampolin i vuggestuen)

tumlebaner (agility for børn)


Tegn vi kigger efter

At de er i fuld aktivitet

At de er aktivt deltagende

At der er færre passive børn


Tegn på læring i andre sammenhænge.

Glade børn

Færre konflikter bandt børnene

Ro til fordybelse


De 3 til 6 årige

Børnene kender til ca 35 kropsdele

Aktiviteter

Sange og sangleg om kroppen

læse bøger om kroppen

rim og remser

spil

At børn og voksne bruger sin krop når vi er udenfor

Bevægelse på legeredskaber (cykler, mooncars, stylter, hula hop ringe, )


Tegn vi kigger efter

At de kan benævne kropsdele

At de er selvhjulpne ved af og påklædning

At de deltager aktivt i sanglege


Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de kan fortælle hvor de har ondt

At de i fri leg bruger kendskabet til deres kropsdele. ( at de nævner kropsdele og bruger sin krop )



Børnene skal være fysisk aktive hver dag

Aktiviteter

Rytmik

sanglege

danse til musik

ture i skoven og på boldbanen

at være på legepladsen (gynge, cykle, løbe, køre scooter)

selv kravle op og ned af stole, på pusleborde

tage tøj af og på

tumlebaner (agility for børn)

motorik rummet


Tegn vi kigger efter

At de er i fuld aktivitet

At de er aktivt deltagende

At der er færre passive børn


Tegn på læring i andre sammenhænge.

Glade børn

Færre konflikter blandt børnene

Ro til fordybelse


Hvordan evaluere arbejdet med temaet (metode)

De 0 til 3 årige

Børnene kender til mindst 15 kropsdele

Alle børn fra vuggestuen og dagplejen har kendskab til mindst 15 kropsdele. 100 %

Vi laver systematisk observation


Børnene skal være fysisk aktive hver dag

100% fordi vi hverdag tilbyder aktiviteter, også for de børn som ikke er så fysisk aktive


De 3 til 6 årige

Børnene kender til ca 35

Når er klar til Svalerne skal de kunne ca 30 kropsdele. Det kan 100 %

Når de skal i skole skal du kunne 35 til 40 kropsdele. Det kan 100%

Systematisk observation


Børnene skal være fysisk aktive hver dag

100% fordi vi hverdag tilbyder aktiviteter, også for de børn som ikke er så fysisk aktive




Natur og naturfænomener



Mål for børnenes læring


De 0 til 3 årige

  • Give børnene kendskab til årstiderne ( de skal kende forskel på sommer og vinter)

  • Give børnene kendskab til dyr og insekter, som lever omkring os i nærmiljøet. ( de skal kende 8 stk)


De 3 til 6 årige

  • Give børnene kendskab til årstiderne ( de skal kende forskel på sommer, vinter, efterår og forår)

  • Give børnene kendskab til dyr og insekter som lever omkring os i nærmiljøet. ( de skal kende 15)




Aktiviteter og metoder der kan anvendes frem mod målet

De 0 til 3 årige

Give børnene kendskab til årstiderne ( de skal kende forskel på sommer og vinter)

Aktiviteter

De voksne skal italesætte tøjvalget i forhold til vejret.

Vi skal på ture i området ( stranden, skoven og villa vejene) så børnene kan sanse (mærke, føle, se, lugte) naturen i alt slags vejr.

Vi skal ud på legepladsen i alt slags vejr.

Vi kan læse og kigge i bøger sammen der handler om naturen.

Vi kan snakke om årstiderne til samling.


Tegn vi kigger efter

At børnene benævner vejret


Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de kan fortælle om vinteren eller sommeren og aktiviteter der forbinder dem med årstider.

Bemærke at vejret skifter udenfor når vi er indenfor.


Give børnene kendskab til dyr og insekter som lever omkring os i nærmiljøet.

Aktiviteter

Vi skal på ture i området ( stranden, skoven og villa vejene) så børnene kan sanse (mærke, føle, se, lugte) dyrene.

Vi kan læse og kigge i bøger sammen der handler om dyr.

Vi kan snakke om dyr til samling.

Tegn vi kigger efter

At de kan dyre lydene og navnene

Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de er opmærksomme på dyr der går udenfor når vi ex spiser.

Og når de uopfordret fortæller om dyr.


De 3 til 6 årige

Give børnene kendskab til årstiderne ( de skal kende forskel på sommer, vinter, efterår og forår)

Aktiviteter

De voksne skal itale sætte tøjvalget i forhold til vejret.

Vi skal på ture i området ( stranden, skoven og villa vejene) så børnene kan sanse (mærke, føle, se, lugte) naturen i alt slags vejr.

Vi skal ud på legepladsen i alt slags vejr.

Vi kan læse og kigge i bøger sammen der handler om naturen.

Vi kan snakke om årstiderne til samling udfra årstids tavlen.

Lade børnene mærke efter om de har nok tøj på eller for meget tøj på.

Tegn vi kigger efter

At børnene er opmærksomme på årstidernes forandring.

At de tager det rigtige tøj på til det forskellige slags vejr.

Tegn på læring i andre sammenhænge.

.


Give børnene kendskab til dyrene som lever omkring os i nærmiljøet. ( de skal kende 15 stk)

Aktiviteter

Vi skal på ture i området ( stranden, skoven og villa vejene) så børnene kan sanse (mærke, føle, se, lugte) dyrene.

Vi kan læse og kigge i bøger sammen der handler om dyr.

Vi kan snakke om dyr til samling.

Tegn vi kigger efter

At børnene fortæller om deres dyr hjemme, eller fortæller om dyr de har set.

At børnene begynder at forstår hvad de enkelte dyr spiser.

Tegn på læring i andre sammenhænge.

Når børnene sammenligner eller fortæller om hvilket dyr maden kommer fra.



Hvordan evaluere arbejdet med temaet (metode)

De 0 til 3 årige

Give børnene kendskab til årstiderne ( de skal kende forskel på sommer og vinter)

Vi bruger systematisk observation .

50% skal kende forskel på vinter og sommer.

Give børnene kendskab til dyr og insekter som lever omkring os i nærmiljøet.

Vi bruger systematisk observation .

90% skal kende mindst 8 dyr

De 3 til 6 årige

Give børnene kendskab til årstiderne ( de skal kende forskel på sommer, vinter, )

Vi bruger systematisk observation .

100% skal kende forskellen på sommer og vinter og kendskab til efterår og forår

Give børnene kendskab til dyr og insekter som lever omkring os i nærmiljøet. ( de skal kende 15 stk)

Vi bruger systematisk observation .

100% skal kende mindst 15 dyr.




Kulturelle udtryksformer og værdier



Mål for børnenes læring


De 0 til 3 årige

  • At børnene genkender nærmiljøet

  • At børnene genkender til eventyr og fortællinger

  • At børnene genkender få traditioner


De 3 til 6 årige

  • At børnene kender nærmiljøet og dets kultur

  • At børnene kender til eventyr og fortællinger

  • At børnene kender til de danske traditioner



Aktiviteter og metoder der kan anvendes frem mod målet


De 0 til 3 årige

At børnene genkender nærmiljøet og dets kultur

Aktiviteter

Ture eks møllegården, skoven og klostret

Tegn vi kigger efter

At de peger på omgivelserne

At de fortæller med ord hvad de ser

At de bruger deres ansigtsudtryk

Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de laver en genfortælling af oplevelser

At de genkender billeder fra hvor vi har været henne.



At børnene kender til eventyr og fortællinger

Aktiviteter

Læse, bruge eventyrhusene, bruge dukketeater bøgerne se teater forestilling.

Tegn vi kigger efter

At de peger på bøgerne med eventyr og historier

At de kan genfortælle eventyret og ved hvad der kommer i fortællingen

Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de integrere eventyret i legene.



At børnene genkender få traditioner

Aktiviteter

Holde Påske, Fastelavn, Jul og fødselsdage. Klippe klistre pynte osv.

Tegn vi kigger efter

At de genkender vores sange til de forskellige traditioner.

At de genkender symbolerne

Tegn på læring i andre sammenhænge.



De 3 til 6 årige

At børnene genkender nærmiljøet og dets kultur

Aktiviteter

Ture eks møllegården, skoven og klostret. Se hvor hinanden bor. Kikke på huse.

Tegn vi kigger efter

At de peger hinandens og egen huse ud når vi går tur i området

At de kender vejen til der hvor vi skal hen.

At de vil vise vejen, går forrest

At de genfortæller oplevelser hjemmefra og fra inst.

Tegn på læring i andre sammenhænge.

At vi bruger nærmiljøet når vi ex arbejder med traditioner

At de genkender billeder fra gamle oplevelser.



At børnene kender til eventyr og fortællinger

Aktiviteter

Læse til samling, lave teaterforestilling, se teaterforestilling lege med klæd ud tøj

Tegn vi kigger efter

At de har lyst til at få læst historie

At de kan vælge en historie

At de kan genfortælle historier og oplevelser

Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de integrere historierne i legene

At de genfortæller historierne derhjemme.



At børnene kender til de danske traditioner

Aktiviteter

Holde Påske, Fastelavn, Jul og fødselsdage. Klippe klistre pynte osv.

Tegn vi kigger efter

At de kender symbolerne for de forskellige traditioner.

At de kan sangene der høre til

Tegn på læring i andre sammenhænge.

At de bruger kalenderen i køkkenet kan udpege deres egne fødselsdag og andres.





Hvordan evaluere arbejdet med temaet (metode)

De 0 til 3 årige

  • At børnene genkender nærmiljøet

Systematisk observation.

95% af børnene skal kunne dette inden de går i børnehave

  • At børnene genkender til eventyr og fortællinger

Systematisk observation.

90% af børnene skal kunne dette inden de går i børnehave

  • At børnene genkender få traditioner (jul, fastelavn, fødselsdag)

Systematisk observation.

65% af børnene skal kunne dette inden de går i børnehave


De 3 til 6 årige


  • At børnene genkender nærmiljøet og dets kultur

Systematisk observation

90 % af de 3 - 4 årige skal kunne dette når de skal på Svalestuen.

100 % af svalerne skal kunne dette når de skal i skole

  • At børnene kender til eventyr og fortællinger

Systematisk observation

95% af børnene skal kunne dette når de går på svalestuen og når de skal i skole

  • At børnene kender til de danske traditioner ( jul, påske, fastelavn, fødselsdage)

Systematisk observation

100% af børnene skal kunne dette når de går på svalestuen og når de skal i skole